torsdag den 13. januar 2011

Udsalg på mobiltelefoner

Er det spil for galleriet, eller er der tale om reelle udsalg hos teleleverandørerne?

Med mindre du holder et vågent øje med priserne på mobiletelefoner og smartphones, kan det være ganske vanskeligt at gennemskue om der er tale om et reelt udsalg, et godt tilbud eller bare fup og fidus.

I december kunne man opleve at Call Me pludselig satte priserne op på stort set alle deres mobiltelefoner. Og det var ikke småpenge de blev sat op med. Nogle af de populære modeller blev sat op med 1000 kroner eller mere. Så hvis du har købt en mobiltelefon hos Call Me, for at bruge den som julegave, kan du være blevet godt og grundigt snydt. I de første dage af januar blev priserne så sat ned igen til samme niveau som før.

Det som også kan snyde dig, er selve prisen på mobiltelefonen. I princippet er det jo ligegyldigt om mobilen koster en krone eller 999 kroner. Det der er vigtigt, er hvilket abonnement du får tvunget i halsen i bindingsperioden. Det er ikke engang nok at kigge på mindsteprisen, da den jo kun afspejler, hvad du skal betale for mobilen i de 6 måneder - vel at mærke hvis den ligger i skuffen og ikke bliver brugt.

Udsalg hos 3 mobil kan være reelt nok. Men kig grundigt på det abonnement, som du er tvinget til at betale i de første 6 måneder. Svarer det til dit behov?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar